FOLKEVISER
Undergenre
Ridderviser: Der skildrer
adelens og riddernes liv. Temaet er fejder og elskov. Den
største gruppe af viser.
Historiske viser: Det handler om
personer eller begivenheder, der er kendt fra
historien. De historiske begivenheder
behandles frit. En tid uden aviser, bøger og
medier. Man trængte til visen for at
tale med andre om begivenheden.
Trylleviser: Det handler om
middelalderens forestillinger om overnaturlige væsners og
kræfters indgriben i menneskelivet,
fx. gengangere, runer, havvæsener, elverfolk,
ondskabelse af mennesker til dyr og
omvendt. Beskriver de overnaturlige magters
indgriben i menneskers skæbne. Deres
aktører er oftes fortryllede under den farlige
overgang fra barn til voksen. Giver
os et billede af vores forfædres tanker og
forestillinger om den overnaturlige
verden.
Kæmpeviser: Der er inspireret
af de gamle myter og sagn.
Folkevisernes
oprindelse
Folkeviserne opstod i det adelige
miljø omkring 1200-1300. Som regel én der spillede
og sang i stroferne, mens de øvrige
dansede og sang med på omkvædet. Viserne er
bevaret via mund til mund metoden gennem
generationer.
Deres formål: Oplysning, underholding
(kædedans/sang og dans ved adelige fester)
Nedskrevet senere af adelsdamer i
poesibøger 1500-1600.
Eksempel på analyse af
folkevise:
Ebbe Skammelsøn
Genre: Fiktion, lyrik,
folkevise, ridderviser (mest brugte)
Beskrivelse: 36 strofer, 4
vers, krydsrim (ikke helt gennemført)
Komposition: Scenisk, dramatisk, kronologisk, tragisk slutning
Omkvæd: Varsler ulykke.
Berettermodel:
Anslag - strofe 1
Præsentation - strofe 2-3
Uddybning - strofe 4-9
Point of no return - strofe 10 og 30
Konfliktoptrapning - strofe 11- 29
Konfliktløsning - strofe 31- 35
Udtoning - strofe 36
Personkaraktestik:
Ebbe - elsker Lucelille, arbejder for
kongen, har 4 brødre og 2 søstre, slår ihjel på
grund af hævntørst, en der med at
blive dømt fredløs.
Lucelille - Ærbar jomfru, stolt og
smuk,vil gerne giftes med Ebbe, siger ja til Peder fordi
hun tror ham.
Peder - Skurken fordi han tager
broderens brud, lyver, gider ikke følge hende op efter
brylluppet, skal hører hun venter på ham før han gider, ligeglad.
Handlings motiv: Peder, Ebbes bror,
lyver - jalousi. Mord - Ebbes hævn.
Tid og Sted: Thy i Jylland,
middelalderen, på en ridderborg.
Tema: Jalousi,
kærlighed, hævn, bedrag.
Budskab og hensigt: Løgn betaler sig
ikke, ærlighed varer længst, (de 10 bud). Skabt
til underholdning.
Perspektivering: Nilus og
Hillelille - temaerne er det samme, de generelle hovedtræk.
Video:
en lille video, som er blevet brugt til en fremlæggelse, i vores klasse, om tryllevisen "Germand gladensvend" (Litteratoriets Tobias og Anna er med :-))
Eventyr
Fokuspunkter:
Genren
•
Folkeeventyr eller kunsteventyr.
Komposition og
handlingsforløb
•
Magiske rekvisitter, varsel, besjæling,
personificering, talregel
Miljø
•
Rige slotte, fattige hytter, dybe skove
osv.
•
Hvordan er miljøet beskrevet? Direkte?
Hvilke ord?
Personkarakteristik
•
Helt, heltinde - god, klog, modig
Modsætninger
•
Rig/fattig, god/ond, konge/bonde
•
Brug evt. Aktantmodellen:
Giver (afsender)
object
modtager
Hjælper
subject
modstander
Sprog
•
Gentagelser, 3 prøver (spændingen stiger)
•
Faste vendinger - klicheer: Store skov, god konge, ond heks, dejlig
kongedatter osv.
•
”Der var engang .... ” starter fortryllelsen
•
”Og de levede lykkeligt ....” ophæver fortryllelsen
Tema
•
Hvilke problemer, konflikter eller modsætninger optræder der i
handlingen?
•
Hvilke prøver, løfter, modstande, forbud, straffe, belønninger optræder
i fortællingen?
•
Hvordan løses problemerne, konflikterne eller modsætningerne?
• Unge mennesker, der sendes bort fra familie og miljø, konfronteres med
overmenneskelige prøvelser og opgaver, som ikke kan løses ved egen hjælp. Der
kræves magi eller kloge ord fra en anden.
•
Hovedpersonen skal vise sig hjælpen værdig (råd, gaver, muligheder). Det
er hovedpersonens egne kvaliteter (mod, medfølelses, dristighed, kløgt), der
bekæmper de onde magter.
Budskab
•
”Enhver er sin egen lykkes smed.”
•
”Hvo intet vover intet vinder.”
•
Frigørelsestema: Det onde kan overvindes.
Afsender/modtager
•
Hvem er fortællingen fortalt for, og hvad tror du, de har syntes om den?
Hvad kan de bruge den til?
Kan den
bruges i dag?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar